Prøvningsmetode

Hvad er en kraft-vægtsmåling?

Kraft-vej-måling er en mekanisk-funktionel prøvningsmetode, hvor forløbet af den påførte kraft registreres og analyseres i forhold til den tilbagelagte vej. Den beskriver således prøveemnets mekaniske adfærd under en defineret bevægelse.
Et klassisk eksempel på et sådant kraft-vej-forløb er karakteristikken for en mekanisk fjeder, hvor fjederkraften stiger i takt med den øgede udslag.

Anvendelsesområder

Mange elektrotekniske produkter indeholder mekaniske elementer med definerede kraft- og bevægelsesegenskaber, f.eks. afbrydere, kontaktorer, relæer, magnetspoler, lineære aktuatorer eller lignende komponenter. Måling af kraft-vægtsforholdet tjener her til at dokumentere, at den mekaniske konstruktion, fjederkonstanten og bevægelsesadfærden opfylder de fastsatte krav.

Måleprincip og evaluering

Under testen måler testudstyret løbende den tilbagelagte afstand (slaglængde, strækning, position eller vinkel). Sideløbende registreres den påvirkende kraft via en anden målekanal. Ud fra disse to måleværdier udledes en kraft-afstands-kurve, der er karakteristisk for den pågældende testobjekt.

Denne kraft-vægtskurve analyseres automatisk af testsystemet. Afhængigt af anvendelsen kan følgende kriterier blandt andet vurderes:

• den maksimale og minimale kraft,
• Karakteristikkurve og hældning,
• definerede koblings- eller omskiftningspunkter,
• Afvigelser fra det forventede forløb.

Vurderingen foretages normalt ved at sammenligne med foruddefinerede tolerancebånd eller referencekurver.

Individuelle målinger af kraft eller bevægelse

Ud over den kombinerede kraft- og vejlængdemåling udføres der i praksis også rene kraft- eller rene vejlængdemålinger.
En ren vejlængdemåling kan f.eks. anvendes til at bestemme en defineret slaglængde, f.eks. i forbindelse med en test af bremseslag eller endepositioner. En ren kraftmåling tjener derimod til at påvise en defineret aktiveringskraft eller tilbagetrækningskraft.