Prøvningsmetode

Ved afledningsstrømstesten kontrolleres det, om den afledningsstrøm, der løber gennem isoleringen, ligger under de grænseværdier, der er fastsat i de gældende nationale og internationale standarder. Disse grænseværdier skal dokumentere, at ledende dele, der kan berøres, ikke fører uacceptabelt høje strømme, selv i tilfælde af en fejl, og at der dermed ikke opstår nogen fare for personer eller udstyr.

Prøvningen udføres i henhold til en række relevante standarder, afhængigt af apparattype og anvendelsesområde, f.eks. standarder fra serierne IEC 60335, IEC 61010, IEC 60601, VDE 0701/0702 eller branchespecifikke standarder. Den pågældende målemetode (direkte, differentiel eller erstatningsledningsstrøm) er fastlagt i den relevante standard.

Test af erstatningsstrøm („alternativ metode“)

Prøvningen af erstatningsafledningsstrøm er et normativt godkendt alternativ til den almindelige afledningsstrømprøvning. I modsætning til den traditionelle metode drives den testede enhed ikke med sin nominelle spænding (eller nominel spænding + x %), men forsynes med en betydeligt reduceret, sikkerhedsmæssigt ubetydelig prøvespænding fra de strømførende ledere til kabinettet.

Under denne måling løber der en afledningsstrøm, som er tilsvarende mindre på grund af den reducerede spænding. Denne måleværdi ekstrapoleres derefter matematisk til den strøm, der ville forekomme under nominelle spændingsforhold. Ekstrapoleringen sker proportionalt med spændingsforskellen, da afledningsstrømmen ved intakt isolering i vid udstrækning afhænger lineært af den påførte spænding.

Fordelen ved denne metode er, at testobjektet ikke behøver at blive belastet fuldt ud under driftsbetingelser. Dette er især hensigtsmæssigt, når en test ved nominel spænding ikke er mulig eller ikke er tilladt (f.eks. ved udstyr, der ikke er færdigmonteret, følsomme komponenter eller anlæg i et tidligt produktionsstadium).