Højspændingsprøveapparater

Hvad er kriterierne for »god« og »dårlig«?

Vurderingen af højspændingsprøven foretages altid på baggrund af den strøm, der løber mellem højspændingens to poler. Denne strøm kaldes også lækstrøm eller afledningsstrøm. Den må ikke overskride en indstillet grænseværdi. Overskrides denne grænseværdi, foreligger der en isolationsfejl.

Højspændingsprøvning med vekselstrøm eller jævnstrøm?

Om der kan anvendes vekselstrøm eller jævnstrøm som prøvespænding, afhænger af den standard, der gælder for det produkt, der skal testes. Ofte er det tilladt at teste med jævnstrøm. I dette tilfælde skal prøvespændingen forhøjes til 1,5 gange vekselstrømsprøvespændingen. Det ser ved første øjekast ud til at være betydeligt højere. Men når man tager i betragtning, at vekselstrømsprøvespændingen er en effektivværdi, relativeres dette. Spidsværdien af vekselstrømsprøvespændingen er effektivværdien gange √2, altså 1,41 gange.

Testobjekter har ofte uundgåelige kapacitanser, der skyldes filterkondensatorer eller deres fysiske konstruktion.

Ved højspændingsprøvning med vekselstrøm kan der løbe en høj kapacitiv afledningsstrøm gennem disse kapacitanser. Dette behøver dog ikke at være en fejl, da prøveobjektets fysiske konstruktion naturligt tillader denne afledningsstrøm at løbe. For at udelukke den imaginære strøm, der skyldes prøveobjektets kapacitans, kan højspændingstestere fra SCHLEICH skelne mellem aktiv strøm og reaktiv strøm.

Hvis derimod der testes med jævnstrøm, spiller kapaciteten kun en underordnet rolle. Efter opladning af kapaciteten løber der kun en meget lille isolationsstrøm gennem isolationsmodstanden. Denne strøm må, ligesom ved en test med vekselstrøm, ikke overskride en forudbestemt grænse. Derudover beregner SCHLEICH-højspændingstestere isolationsmodstanden ud fra testspændingen og afledningsstrømmen. Ved en højspændingstest med jævnstrøm fungerer testeren altså også som et megohmmeter.

Den potentialfri højspændingsprøvning.

I de fleste tilfælde anvendes potentialfri højspændingsprøvning. Dette er typisk for sikkerhedsprøvningspistoler. Det sikrer den højeste sikkerhed for brugeren. Fra en højspænding på 15.000 V er højspændingen som regel jordforbundet på den ene side.

Hvad man skal være opmærksom på ved en højspændingsprøvning.

For at udføre højspændingsprøven korrekt skal det sikres, at testobjektet rent faktisk er tilsluttet højspændingen. Det kan kontrolleres, om prøven er udført korrekt, på tre forskellige måder:

• Fastlæggelse af en minimumsstrøm – en fordel ved testobjekter, hvor der løber en afledningsstrøm. Når denne minimumsstrøm løber, kan man være sikker på, at testobjektet også står under spænding.
• Ved en DC-prøvespænding er afledningsstrømmen meget lav. Her kan kontaktovervågningen dog udføres ved at måle ladestrømmen ved starten af højspændingsprøven.
• Måling af den faktiske spænding, der ligger på testobjektet. Til dette formål forbindes to ekstra sense-ledninger til testobjektet som supplement til testledningerne. Denne type måling kaldes ofte også fireledermåling. Via de to sense-ledninger foretages målingen af den højspænding, der faktisk ligger på testobjektet. Denne spænding sammenlignes med en forudindstillet værdi. Derfor kalder vi denne kontrolprocedure for spændingsmåling.

Kravene til et standard højspændingsprøvningsapparat.

I mange nationale og internationale standarder er der fastsat en effekt på > 500 VA ved en kontinuerlig strøm på 100 mA vekselstrøm samt en kortslutningsstrøm på 200 mA vekselstrøm. Typiske maksimale prøvespændinger er 3.000 V eller 6.000 V.

SCHLEICH-højspændingsmåleapparater er udstyret med en hurtig reagerende, elektronisk højspændingskilde. Denne muliggør en præcis, sekventiel gennemløb af spændingsprofiler.

SCHLEICHs højspændingsmåleapparater bygger på mere end 30 års erfaring. Helt fra starten var måleteknikken ikke analog, men digital. Der anvendes altid de nyeste teknologier.