Knowhow

Spændingsfordelingen over de enkelte spoler varierer meget ved stødspændingsprøvningen, afhængigt af størrelsen.

Langsom pulsstigning
I mindre maskiner, f.eks. på 4 kW, fordeles spændingsforløbet lineært over viklingen. I store maskiner på 100 kW og derover er impulsspændingen ved viklingens begyndelse væsentligt højere end efter det første tredjedel. Et eksempel med en spidsspændingsprøvning mellem V og Y skal illustrere dette.

Hurtig pulsstigning
Ved en hurtig pulsstigning er impulsspændingen ved viklingens begyndelse væsentligt højere end efter det første tredjedel. Dette er typisk for drift af motoren med en frekvensomformer. Et eksempel med en spændingsstødtest mellem V og Y skal illustrere dette.

Det følgende billede viser spændingsforløbet på en 4 kW-maskine. Målingen blev foretaget over en fase fra U til X. Fasen havde 6 spoler med hver 30 viklinger. Målingens jordpunkt var tilslutningen X.

Det følgende billede viser spændingsforløbet på en 100 kW-maskine med forskellige impulsstigningshastigheder. Målingen blev foretaget over en fase fra V til Y. Fasen havde 9 spoler. Målingens jordpunkt var Y-tilslutningen. Der ses også en tydelig sammenhæng mellem stødspændingens stigetid og spændingsfordelingen inden for viklingen.

I begyndelsen af viklingen er spændingen meget høj. Afhængigt af impulsens stigetid falder spændingen imidlertid meget hurtigt og uforholdsmæssigt meget i de efterfølgende viklinger og spoler. Grafen viser dette rent principielt. En nøjagtig analyse af spændingsforløbet viser, at dette kan variere meget fra motor til motor.

Man kan generelt sige, at netop begyndelsen af en vikling i praksis er mere belastet end den resterende del af viklingen. Ved nutidig anvendelse af moderne frekvensomformere stiger belastningen yderligere, jo højere flankehældningen på IGBT'erne i frekvensomformeren er. Og flankehældningen vil fortsat stige for at reducere tabene i omformeren. Det betyder dog en stadig større belastning af viklingen.